Studentermedhjælper til content marketing til vores marketingafdeling
Vi søger en studentermedhjælper der kan assistere os i opgaver inden for content marketing. Der vil være tale om operative opgaver i forbindelse med vores løbende aktiviteter, hvor der bl.a. skal produceres og opsættes tekster og andet indhold til annoncer, websites, SoMe og andre publikationer og kanaler.
Om jobbet
Du bliver en del af vores erfarne marketing-team der består af tre marketingmedarbejdere og en marketingchef. Som studentermedhjælper kommer du primært til at arbejde med tekstforfatning og andet content til digitale- og trykte publikationer, layout og produktion af flyers, POS-materiale til butikker, brochurer, samt andre ad hoc-opgaver. Jobstart tidligst 1. februar 2022.
Vi tilbyder
- Varierende opgaver og frihed til at afprøve nye idéer
- Praktisk erfaring med marketingplaner og effektuering
- Et ungt men erfarent marketing-team med godt humør
- En moderne arbejdsplads med en let omgangstone, hvor din nærmeste leders dør altid er åben
- Frihed og fleksibilitet i dine arbejdstider
- Op til 20 arbejdstimer pr. uge
Om dig
Vi forventer at du er i gang med en relevant uddannelse inden for kommunikation, markedsføring eller lign., har relevant erfaring eller et rimeligt kendskab til marketingområdet.
Du er kreativ og har flair for tekstforfatning, og det er en fordel hvis du har kendskab til Adobe InDesign og Photoshop, i forhold til at kunne opsætte indhold i publikationer. Som person er du struktureret og kan arbejde selvstændigt, og du kan holde hovedet koldt når der dukker en opgave op med en kort deadline.
Er du vores nye studentermedhjælper?
Send dit CV og ansøgning til os via formularen nedenfor.
Løn efter aftale. Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte marketingkoordinator Anders Filip Jensen på tlf.: 26137693 eller mail: afj@an.dk. Vi indkalder løbende til samtaler.
andersen & nielsen as er en moderne handelsvirksomhed med fokus på B2B-distribution og rådgivning af produkter til:
- Køkkenindustrien private såvel som til professionelle storkøkkener
- Byggebranchen inden for professionelt håndværktøj og instrumenter